En helt ny digital platform, LCAcollect, skal gøre det lettere for alle i byggebranchen at indsamle ensartet LCA-data (Life Cycle Assessment data) for byggematerialer, som kan bruges til at dokumentere byggeriets klimaaftryk i henhold til bygningsreglementets nye klimakrav per 1.januar 2023.
Arkitema og COWI er initiativtagere og primære udviklere på LCAcollect. Derudover består arbejdsgruppen af Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Molio, Rambøll, FRI, Danske Ark, CG Jensen, Bygherreforeningen, DI og Bolig- og Planstyrelsen (som observatør).
LCAcollect blev d.1.marts 2023 stillet frit til rådighed for branchen i.
For at bygge et værktøj, som alle i byggebranchen kan benytte, arbejder repræsentanter fra hele branchen sammen, så alle behov tilgodeses. Løsningen er for alle – og alle er en del af løsningen.
Det stiller store krav til entreprenører og bygherrer, når de fremadrettet både skal kunne opføre deres bygninger inden for de angivne CO₂-rammer, samt kunne dokumentere bygningens samlede klimaaftryk.
LCAcollect skal hjælpe byggebranchen med at opfylde kravene ved at indsamle data om byggematerialer til brug ved beregning af det totale aftryk af CO₂ på bygningsniveau, samt at flytte dokumentationsprocessen fra manuel til digital automatisering.
Der findes i dag ingen fælles platform til at håndtere de mange informationer, der skal til for at dokumentere en bygnings klimaaftryk. Det besværliggør dokumentationsprocessen for langt de fleste, og er med til at øge risikoen for fejl eller mangelfuld dokumentation. Derfor er en gruppe af virksomheder og organisationer på tværs af byggebranchen gået i dialog om, hvordan de sammen kan designe et værktøj og en fælles standard, der tilgodeser alle; fra den lille entreprenør uden kendskab til livscyklusanalyser til de store bygherrer med interne rådgivere.
Målet er at få en ensrettet og simpel metode til at dokumentere bygningers klimapåvirkning, som er tilgængelig for alle. LCAcollect vil ligeledes kunne samle tilstrækkelig baseline data til, at man kan fastsætte realistiske grænseværdier fra 2025, som vil være med til at gøre byggebranchen endnu grønnere.
Udviklingen af LCAcollect bliver finansieret af Realdania. Det vil sige, at når værktøjet bliver frigivet til byggebranchen, vil det som udgangspunkt ikke koste noget at benytte det, så længe det fortsat er under udvikling. LCAcollect vil herefter være drevet som et non-for-profit værktøj. Dette er for, at værktøjet forbliver tilgængeligt for alle, og kan benyttes som en branchestandard.
Det nye værktøj bruges til at indsamle oplysninger om bygningsdele og materialer, som så kan eksporteres til LCAbyg for at gennemføre selve LCA-beregningen. LCA-Byg er Bolig- og Planstyrelsens værktøj til at beregne byggeriets miljøprofil og ressourceforbrug.
Værktøjet forventes at være klar til branchen i starten af 2023, og kan dermed bruges i forbindelse med nye projekter, der er underlagt bygningsreglementets krav fra årsskiftet 2023.
Du kan tilmelde dig en mailingliste, hvor du løbende modtager flere informationer om, hvad vi laver. Du vil også blive inviteret til webinar om anvendelse af værktøjet og du vil få direkte besked, når det er færdigt.
Her vil du også få mulighed for at være med til at teste værktøjet.
Hvis du skriver dig op til nyheder fra Molio, skal du være opmærksom på, at du samtidig bliver tilmeldt Molio Community. Hvis du alene er interesseret i mails vedrørende LCA, skal du sætte flueben i dette interesseområde.
Tilmeld dig Molio Community
Du kan også kontakte os direkte med spørgsmål eller idéer.
Daniel Maimann
Associate Digital Director
Business Development, Denmark
Tel:
+45 5640 5453
dlmn@cowi.com