Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, som i dag primært foregår via Storebæltsforbindelsen og Fyn, er steget markant de senere år. En fast forbindelse over Kattegat – det største infrastrukturprojekt på tegnebrættet nogensinde i Danmark – kan gøre det hurtigere at rejse mellem Danmarks to største byer, København og Aarhus, samt styrke mobiliteten og øge forsyningssikkerheden.
I marts 2020 afleverede COWI resultaterne af forundersøgelsens første analysefase. Her undersøgte COWI mulighederne for en ren jernbaneforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat ad forskellige korridorer fra Midtsjælland til Aarhus via Samsø.
Den anden analysefase i forundersøgelsen startede i foråret 2020 og skal indsnævre antallet af mulige korridorer. Det involverer vurdering af vej- og jernbaneanlæg i Jylland og på Sjælland, og undersøgelse af de tekniske løsninger imellem Sjællands og Jyllands kyster, inklusive korridorer via Sjællands Odde.
Formålet er at afveje fordele og ulemper ved de forskellige korridorer og tilvejebringe et solidt beslutningsgrundlag for den politiske drøftelse om det videre forløb, herunder om Kattegatprojektet skal fortsætte til en VVM-undersøgelse (miljøkonsekvensvurdering).
Opgaven med landanlæg udføres for Vejdirektoratet sammen med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og de anlægstekniske undersøgelser kyst-til-kyst har Sund & Bælt som ordregiver.
COWI har arkitektfirmaerne Dissing+Weitling samt Hasløv & Kjærsgaard med som underrådgivere.
Sted:
Danmark
PERIODE:
2019-2021
KUNDE:
Vejdirektoratet, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Sund & Bælt.
COWIS YDELSER:
Peter Reinholdt
Associate Project Director
Bridge Design & Management, Denmark
Tel:
+45 56402708
ptr@cowi.com